Alpha Diving:

Beliggenhed:

Alpha Diving SSI dykkercenter

Alpha Diving – December 2012

Alpha Diving er et SSI dykkercenter som siden 2012 har haft status som et SSI Instructor Trainer Center. Dykkercenteret ligger centralt placeret på Djursland kun 7 km fra Kattegat og ca. 30 km. fra Ebeltoft, Randers, Grenå og Århus. Midt i byen Vivild finder du vores 650m² store dykkercenter og dykkerforretning som indeholder et bredt udvalg af kvalitetsprodukter fra de absolut førende producenter inden for dykker branchen.

Dykkerkurser: Kvalitet og gennemskuelige priser

Alpha Diving går ikke på kompromis med vores undervisnings filosofi, vi ønsker til stadighed at være dykkerbranchens bedste uddannelsessted og vi investere den tid der skal til for at du får et sjovt og spændende dykkerkursus. Alpha Diving tilbyder ikke kurser, som blot består af et hjemmestudie, bassin øvelser og eksamen. Vi ved hvad der kræves for at blive rigtig dykker, derfor sikre vi via teori lektioner i vores interaktive klasse lokaler, at du får den rette viden og forståelse af hvordan dykkerudstyret bruges, før vi tilbyder dig at komme i vandet.

I alle vores kursus priser er der normalt vis inkluderet alt nødvendigt undervisningsmateriale, som du behøver for at forberede dig til dit dykkerkursus. Du har f.eks adgang til elektronisk undervisningsmaterialer og en elektronisk logbog. Før kurset starter, skal du prøve alt det spændende dykkerudstyr, så vi ved at dykkerudstyret passer dig så din oplevelse bliver optimal. Du får udleveret en helbredserklæring som skal være udfyldt inden  kursusstart. Når dykkerkurset er bestået, modtager du et diplom og et elektronisk dykkercertifikat som bevis på dine nye kvalifikationer.

SSI Instructor Training center

Undervisningslokale

Som et supplement til de flest dykkerkurser kan der tilkøbes trykte bøger, manualer og dykkertabeller som understøtter de elektroniske undervisningsmaterialer.  Undervisningsmaterialerne som er en del af kurset, er selvfølgelig din ejendom. Vi garanterer, at alt dykkerudstyr du skal bruge, passer lige netop dig, er desinficeret og rengjort. Hvor kurserne kræver “bassin øvelser”, afholdes de i svømmehaller, med varmt vand, korrekt dybde og ikke mindst med kontrol af vandkvaliteten. Der er ingen tidspres, der er altid den nødvendige tid til rådighed med instruktørerne, for at du kan certificeres og føle dig sikker.

Vi benytter kun professionelle instruktører, der i sit daglige virke er undervisere, de er forsikret og som minimum har erhvervet ret til føre båd.

Ingen købs tvang eller overraskelser, når du er optaget på Alpha Diving’s dykkerkurser. Efter du har gennemført et kursus hos Alpha Diving vil du blive tilbudt et medlemskab af vores dykkerklub som giver dig en række fordele som du kan læse om ved at benytte dette link: Alpha Diving Club.

Dykkercenter Randers Grenå Aarhus

Alpha Diving

Dykkerudstyr: Vi har det “hele”!
Nej, men vi holder hvad vi lover. Vi fører ikke alle mærker, men til gengæld har vi et bredt udvalg af kvalitetsprodukter fra de absolut førende producenter inden for dykkerindustrien. Alpha Diving har en af Danmarks største og flotteste showroom, hvor du både kan se og eventuelt prøve dykkerudstyret. Vi importerer alle vores primære produkter, direkte fra fabrikkerne, og har ingen fordyrende mellemled. Vores leverandører er omhyggeligt udvalgt ud fra kvalitet, holdbarhed, sikkerhed og leveringstid.

Producenter
Alpha Diving er officiel “Store” partner for Scubapro / UWATEC, “Top Dealer” for Subgear, Poseidon Rebreather Center, Waterproof Premium Dealer samt autoriseret forhandler af AEE Action kameraer, Analox, Suunto, Zeagle, BARE, Beaver Sport, Ocean Reef, Metalsub, Light & Motion og Ikelite dykkerudstyr.

På en række produkter tilbyder Alpha Diving en udvidet garanti og service ordning, der stiller vores kunder langt bedre end købeloven i Danmark.

Ud over salg og udlejning tilbyder vi også reparationer af dykkerudstyr. Alle reparationer udføres af professionelle fagfolk hos vores leverandører eller på Alpha Diving eget værksted.